ScreenTicket
DEN NEMMESTE MÅDE AT FÅ BILLETTER | Gå til forside




Er vores data sikker hos Glubbin?
Glubbin er dataansvarlig og overholder gældende lovgivning. Vores data er placeret i et professionelt amerikansk hosting center med backup servere i Tyskland. Jeres data er i helt trygge hænder hos os.

Hvad må Glubbin bruge databasen til?
Glubbin kan sende servicemeddelelser til eleverne pr. mail eller SMS. Fx i en situation, hvor vi gør opmærksom på en fejl eller en opdatering i systemet.
Glubbin må ikke videregive data til 3. part uden elevens samtykke.

Kan vi importere elever ind i Glubbin?
De fleste skoler vælger at importere alle elever ind i systemet fra deres eksisterende elevdatabase i fx Lectio. Dette kræver, at I har
på jeres elevers e-mail adresser. Hvis I ikke har e-mail adresser på jeres elever, så kan de selv tilmelde sig systemet på hjemmesiden.

Hvorfor kan I gøre det så billigt?

Glubbin er fortløbende under udvikling, og vi bruger derfor de første kunder som test cases og samarbejdspartnere. Derfor har vi valgt at gøre det så billigt at anvende Glubbin.

Hvad går gebyret på 8% til?
Gebyret, som betales af eleven, går til henholdsvis PBS, ScreenTicket, dækning af risiko for manglende dækning på betalingskort, og til opretholdelsen af driften på Glubbin.


Hvad gør vi, når eleverne stiller spørgsmål til systemet?
Der er en FAQ for elever på vores hjemmeside, som besvarer de mest almindelige spørgsmål. Henvis til denne eller bed dem skrive til support@glubbin.dk. Så svarer vi på deres spørgsmål og løser deres problem. 

Hvornår modtager vi penge fra vores billetsalg?
Det gør I den første hverdag efter billetsalgets afslutning. Hvis I ikke bruger Danske Bank ,vil der gå 1 dag før pengene er til rådighed på jeres konto.

Hvor ser vi kontrolnummer for festen?
Alle billetter til en fest vil have et kontrolnummer, som er unikt for netop jeres fest. Dette skal jeres dørmænd vide for at verificere, om billetterne er gyldige til festen.
Sådan finder du kontrolnummeret:

Gå til 'Administrer profil' --> 'Kommende fester' --> Se kolonnen 'Kontrolkoder'

Hvordan skal vi håndtere eleverne i døren?
Vi har erfaring for, at det bedste er at:
•  Tjekke billetter sammen med et studiekort og tjek om navn og fødselsdato stemmer
• Udskrive gæstelisten på alle, der har købt billet. (Gerne udskrive flere udgaver, så der er ark til flere supportere)

Hvem kan købe billet til vores fester?
Det bestemmer I selv. Når man opretter en event, kan man definere, hvilke grupper, der har ret til at købe billet. Grupper kan I selv definere fra kontrolcenteret på glubbin.com.

Kan vi sende SMS fra Glubbin til eleverne?
Ja. Kontrolpanelet giver adgang til at sende SMS og emails. SMS koster 30 øre pr. stk. at sende.

Hvad gør elever der ikke kan åbne billetten på deres mobil?
Når eleverne køber billet, sendes desuden en print-selv-billet til elevens e-mail, som eleven kan printe ud og medbringe. 

Fungerer mobilbilletterne til alle mobiler?
98 % af alle mobiler kan bruges. Dog kan der være nogle, som ikke har opsat deres mobil til internettet - typisk omkring 25 %.  Brugeren har mulighed for at teste om mobilen kan bruges inden tilmelding til Glubbin. Brugeren skal have en fungerende internet adgang, men det har næsten alle mobiler, der sælges i dag. I alle tilfælde sendes der en print-selv-billet til elevens e-mail, som eleven kan printe ud og medbringe.

Hvordan fungerer print-selv-billetten?
Alle, der køber billet, får automatisk tilsendt en print-selv-billet på e-mail, som kan bruges, hvis de ikke kan åbne mobilbilletten. Print-selv-billetten har samme design som mobilbilletten.  Men  den indeholder  desuden et foto af eleven (hvis de har uploadet foto) og en unik stregkode, som kan scannes og viser om billetten er blevet scannet før.

Hvordan scannes print-selv-billetten?
Stregkoden kan scannes af et almindeligt kameramobil med et standard scanner program installeret. Alt efter abonnementstype, koster det mellem 0,0015 til 0,0035 kr. i dataforbrug at scanne print-selv-billetten. Ellers kan man købe en rigtig scanner til formålet.

Kan folk snyde med billetten?
Intet er umuligt, men Glubbin anvender ScreenTicket, som er et patentansøgt billetsystem, der er udviklet med støtte fra det danske Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Billetsystemet er blandt de sikreste på markedet, og snyd er meget svært, hvis blot man tjekker billetten ordentligt. Print-selv-billetterne indeholder desuden en unik stregkode, som kan scannes og viser, om billetten er blevet scannet før.

Kan vi få vores egen billetdesign?
Ja. Vi kan lave en speciel billet til jer med de farver og logo I ønsker. Det koster 800,- kr. at få sin egen billet, som kan genbruges de gange I ønsker.

Hvad hvis vi har specielle ønsker til funktionalitet?
Glubbin er bygget specielt til skoler og er det eneste og bedste system til dets formål. Systemet er under løbende udvikling, og vi modtager gerne feedback og ønsker til videreudvikling af Glubbin-systemet, så vi kan løse jeres opgaver på den mest optimale måde for jer.



Kontakt os for mere information på info@glubbin.com


Copyright © | ScreenTicket ApS | Denmark | CVR: 31069491 | Tlf.: +45 87 34 56 70
Offices: Åbogade 15 | 8200 Århus N | and | Chr. M. Østergaards Vej 4A | 8700 Horsens
Glubbin and ScreenTicket are registered trademarks of ScreenTicket ApS | Version 0.9